OPVARMNINGEN FØR KAMPEN
Wai Kru Ram Muay: Ritual, Musik og Mening
Wai kru ram muay forklaret ordentligt — hvad dansen betyder, hvorfor mongkol og armbindene har betydning, og hvordan det live sarama-orkester følger hver kamp.
Se Rajadamnern-billetter på GetYourGuide ↗Hvad Wai Kru Ram Muay egentlig betyder
Wai Kru Ram Muay er i virkeligheden to ord, der er smeltet sammen: 'wai kru' er gestussen, hvor man viser respekt for sin lærer, og 'ram muay' er dansen, der udfører den. Hver eneste fighter udfører den alene, før kampen begynder – går rundt i ringen, knæler ved hvert hjørne og bevæger sig gennem en sekvens, der takker trænerne, klubben og, afhængigt af fighterens tro, familien eller beskyttende ånder. Det er ikke en opvarmning i traditionel forstand; det er nærmere en formel erklæring fra fighteren om, hvem de er, og hvor de kommer fra, før kampen går i gang.
Mongkol og pra jiad
Før ram muay bærer hver fighter en mongkol — et vævet pandebånd velsignet af deres træner eller lærer — som først fjernes, når dansen er fuldført, typisk af hovedtræneren personligt. Armbind kaldet pra jiad, ofte lavet af en strimmel fra en forælders eller elskets tøj, forbliver på gennem hele kampen som en form for beskyttelse. Begge genstande bærer betydning, der er specifik for den fighter, der bærer dem, hvilket er en del af grunden til, at ritualet ser en smule anderledes ud fra den ene konkurrent til den næste, selv når det udføres i samme ring samme aften.
Hvert fitnesscenter danser det forskelligt.
Der findes ikke én enkelt, ensartet ram muay — hver træningslejr underviser i sin egen koreografi, som går i arv fra træner til udøver, så en fighters bevægelser faktisk kan afsløre, hvilket gym eller hvilken region de kommer fra, for dem der ved, hvad de skal kigge efter. Nogle versioner er langsomme og stærkt stilfulde med dybe buk og lange pauser; andre er hurtigere og mere kompakte. At se flere kampe i træk på samme program er en god måde at lægge mærke til variationen på — det er en af de detaljer, der adskiller en ægte kampaften fra enhver forkortet eller generisk version af ritualet.
Sarama-bandet
Den livemusik ved ringside spilles af et lille ensemble, der ofte kaldes sarama- eller piphat-bandet — typisk en pi (en rør-obo med en gennemtrængende, vedholdende tone), et par håndtrommer kaldet klong khaek, og små bækkener kendt som ching, der markerer takten. I modsætning til en optagelse følger bandet med i kampen og tilpasser sig undervejs, hvilket er en del af grunden til, at ingen to kampe lyder helt ens, selvom instrumenterne og deres grundlæggende mønstre forbliver konstante hele aftenen. Hvis du kun husker én lyd fra en aften på Rajadamnern, er det som regel denne.
Sådan følger musikken kampen
Bandet spiller ikke bare videre gennem en kamp – det følger den: pi’ens melodi og trommetempoet har en tendens til at stige under udvekslinger og knæslag i clinch, og falde til ro i de langsommere, mere forsigtige sekvenser. Nogle faste ringside-gæster siger, at en markant ændring i musikken ofte er det første tegn på, at noget er ved at ske – før publikum selv reagerer. Det er en ægte live-optræden, der reagerer på en levende sport, ikke et soundtrack – værd at lytte bevidst efter i stedet for at behandle det som baggrundsstøj til kampen.
Ikke kun ceremoni
Det er let at afskrive Wai Kru som 'tradition for turister', men den går langt forud for ethvert turistpublikum og tjener stadig praktiske formål for kæmperne selv. Det er et ritual, der skaber ro før en virkelig farlig sport – en chance for at fokusere, trække vejret og bevæge sig, før det første slag kastes – såvel som en offentlig hyldest til lærere, modstandere og publikum. Kæmpere, der har konkurreret i årevis, udfører den stadig i fuld form før hver kamp, hvilket siger mere om dens rolle, end nogen forklaring kan.