STADIONHISTORIE
Rajadamnern Stadiums historie: Her blev Muay Thai professionelt
Fra en åbning i 1945 i efterkrigstidens Bangkok til fødestedet for den moderne sport – historien om Rajadamnern, dets regler og rivaliseringen med Lumpinee Stadium.
Se Rajadamnern-billetter på GetYourGuide ↗Åbnet i 1945
Rajadamnern Stadium åbnede sine døre i december 1945, umiddelbart efter Anden Verdenskrig, og anses bredt for at være verdens første stadion bygget specifikt til professionel Muay Thai. Før den slags arenaer fandtes, blev kampe afholdt mere uformelt, ofte ved tempelmesser eller i improviserede ringe uden fast hjem eller fast program. Rajadamnern gav sporten en permanent adresse i Bangkok og en tilbagevendende kalender med kampaftener, hvilket betød lige så meget for Muay Thais udvikling som enhver enkelt kæmper eller kamp – det forvandlede en folkesport til en planlagt, organiseret disciplin.
Fra rebundne næver til moderne handsker
I århundrederne før Rajadamnern åbnede, bandt Muay Thai-kæmpere deres hænder og underarme med hampereb kendt som kaad chuek i stedet for at bruge handsker – en stil, der kunne forårsage alvorlige skader. Midt i det 20. århundrede bevægede thailandsk boksning sig mod polstrede handsker og vægtklassebaserede kampe tættere på internationale boksekonventioner, en udvikling som arenaer som Rajadamnern var med til at standardisere, da de opbyggede en fast konkurrencekalender. Den overgang – fra landsbykonkurrencer til en kodificeret, vægtklasseinddelt sport med ensartede regler – er en stor del af grunden til, at denne æra og denne arena betragtes som det tidspunkt, hvor Muay Thai blev en moderne professionel sport.
Lumpinee, det andet store stadion
Rajadamnern stod ikke længe alene på toppen: Lumpinee Stadium åbnede omkring et årti senere og blev hurtigt dens store rival og modstykke, drevet separat, men anerkendt side om side med Rajadamnern som en af de to arenaer, hvis mesterskabsbælter vejer tungest i sporten. Thailands kampfans og udøvere har længe betragtet en titel på begge arenaer som den højeste nationale præstation i Muay Thai, og det venskabelige rivaleri mellem de to stadions fans og kæmpere har været en del af Bangkoks sportskultur i årtier. Tilsammen har de lagt ring til de fleste af sportens definerende epoker.
Muay Thais udbredelse ud over Thailand
Efterhånden som den internationale interesse for Muay Thai voksede fra midten af det 20. århundrede og frem, tog thailandske kæmpere og trænere med rødder i arenaer som Rajadamnern sporten med ud i verden og grundlagde træningscentre og konkurrencer langt ud over Bangkok. Meget af det, der i dag undervises i som 'Muay Thai' i fitnesscentre verden over, kan spore sine teknikker og traditioner – herunder Wai Kru-ritualet – tilbage til netop denne hjemlige arena-scene. At se et stævne på Rajadamnern er i den forstand tættere på at besøge kilden end at se en version af sporten tilpasset et publikum andre steder.
Et levende stadion, ikke et museumsobjekt
Gennem mere end otte årtier har Rajadamnerns ring huset generationer af kæmpere, der har arbejdet sig vej fra undercard til mesterskabskampe – mange af dem blev siden anerkendt blandt de største i Muay Thais historie. Intet af dette gør stadionet til et kulturarvssted, der tilfældigvis stadig viser kampe – det er omvendt. Kampprogrammerne kører efter en ægte, aktuel tidsplan, billetter sælges til en reel konkurrencebegivenhed, og dagens kommende stjerner følger samme vej gennem rækkerne, som årtiers forgængere gjorde før dem. Publikum møder op for sporten, ikke for en historielektion, og kampene afgøres runde for runde – ikke af noget, der står i en rejseguide. Den kontinuitet – ægte historie, der ligger under en helt almindelig aften med professionel sport – er det, der giver en aften her tyngde.